jordklode_mundbind

Husk at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger

433

Er du også ved at blive træt af at skulle bruge mundbind alle offentlige steder, og har du svært ved at overholde forsamlingsforbuddet? Så er det værd, at du minder dig selv om vigtigheden af at gøre netop alle disse ting, da det er med til at sikre, at Danmark som land kan bekæmpe pandemien. Hvis alle valgte ikke at følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer, ville pandemien højst sandsynligt komme ud af kontrol, så det er derfor vigtigt – og især i den sidste vintermåned – at du holder fast og bliver ved lidt endnu. Det er helt normalt at opleve en vis form for træthed, når det kommer til overholdelse af restriktionerne, men dette ændrer selvsagt ikke på vigtigheden af dem.

Læs med i denne artikel, hvis du som mange andre oplever at have svært ved at blive ved med at overholde restriktionerne, og derfor trænger til en begrundelse for, hvorfor det netop er helt essentielt, at de fortsat overholdes.

Brug mundbind alle offentlige steder

Ét af de påbud, der efterhånden har været en realitet i noget tid, er brugen af mundbind på alle offentlige steder. I starten var det kun omfattet restaurantbesøg, men med vinterens komme og ikke mindst den britiske mutation af virus, er det blevet en regel alle offentlige steder. Dette betyder, at du skal huske mundet, når du tager på arbejde, når du skal ud at handle eller når du skal deltage i arrangementer med større forsamlinger. 

Det kan være ubehageligt at have mundbindet på, for eksempel hvis du skal have det på gennem en lang arbejdsdag, hvor du samtidig skal kunne bevæge dig og trække nok luft ind. Der er ikke noget at sige til, at det kan føles uoverskueligt at skulle huske mundbindet, som man sædvanligvis husker sit dankort eller sin telefon, men det er om ikke andet sådan virkeligheden forholder sig i øjeblikket. Oplever du mennesker i din omgangskreds, der begynder at slække på kravene, kan det således være en god idé at komme med en kollektiv opfordring. 

Sørg for at overholde forsamlingsforbuddet

Udover brugen af mundbind, er det også blevet et krav at overholde forsamlingsforbuddet, der i øjeblikket lyder på maksimalt at se fem mennesker ad gangen. Dette sætter unægtelig nogle nye og andre rammer for socialt samvær, og har man for eksempel planlagt en bryllupsfest eller konfirmation, er det nok nødvendigt at udskyde disse fester. Det kan føles meget ærgerligt, men det er vigtigt, at alle yder en fælles indsats for at sikre det fælles bedste; nemlig at alle kommer igennem pandemien på bedste vis. 

Gå en tur med venner udenfor

Slutteligt er det vigtigt, at du sørger for at begrænse dit sociale samvær generelt, og at du i forlængelse af dette sørger for at se visse personer udenfor. Det kan være meget hyggeligt at mødes til en gåtur og en udendørs kop kaffe.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *