Sustensistan // Cultura21 Nord

Big Pictures – earth.350.org.

Det store 350 projekt er netop overstået, med en dejlig markering af Thom Yorke, forsanger i Radiohead og “et par tusinde af hans nærmeste venner og fans”, der agerede Kong Knud der forsøger at holde vandet tilbage for at fortælle sit folk at det er Gud der bestemmer over vandet, ikke mennesket.

Som Bill McKibben skriver i sin mail fra 350-teamet, så er det jo i dag ikke så meget Gud det handler om, som det er vores egne evner til at få vandet til at stige. Og mange mange andre virkninger, som alle er del af den udvikling som vi måske stadig har en mulighed for at påvirke.

Men som Cultura21 Nordics gode ven Hatto Fischer skrev til mig for nylig: det er utrolig vigtigt at vi som kunstnere, som aktionsfilosoffer, eller hvad vi nu ser os selv som, også forstår og forsøge at forholde os til de komplekse processer der ligger i at forhandle aftaler frem. Det var sagt med henvising både til floppet i København, men også med henvisning til det COP16, der nu finder sted.

En anden måde at se tingene på står Geoffrey Lye for på Outreach der også blogger fra Cancun i disse dage: de tre største oliefirmaer i verden står for ca 15% ad den samelde CO2 udledning, hvis man ser på produkters fulde livscyklus. Så som han siger: vi har brug for “unreasonable CEO’s”, der tør tage store skridt og alve vilde kovendinger. Man kunne tilføje: CEO’s, men også aktionærer og medarbejdere osv i de virksomheder. Det handler ikke om at reducere ansvaret for at ændre tingene til noget der hviler på en håndfuld menneskers skuldre. Tværtimod er det en yderst ubæredygtig model for videre ledelse af jorden, havene og organisationerne.

Men lad os da være lidt “ufornuftige” og satse butikken. Der er jo egentlig ret gode grunde til at tro at den ikke er der mere, hvis vi ikke satser.Og at skabe et paradgimeskift af de dimensioner, vi skal i gang med, er ikke en opgave for en leder. Der er bare nogen der skal træde frem og foreslå, udlægge, vise at der er nye terræner der kalder. På den måde har 350 været vigtig, som en måde at holde os alle til ilden og holde en vis opmærksomhed også mellem COP’erne. Men samtidig skal vi ikke stikke os selv blår i øjnene: vi redder ikke vores eksistens ved at holde hånd på en mark. Med mindre vi altså gør det rigtig tit og går derud og tager cyklen hjem..