My Twitter Feed
Informing adaptation responses to climate change through theories of transformation (NON-FREE article) http://t.co/znKhsCad
Cultura21 Nordic blev stiftet fordi der er brug for nogen der holder fokus på kulturens betydning for verden og dens mulige bæredygtighed.
Med det følger også et fokus på kulturens ansvar for hvordan verden ser ud og hvornår den ikke er bæredygtig.
Kultur er for os en tilgang, en måde at arbejde på som omfavner den kompleksitet der skaber verden af i dag og i morgen.
Vi ser derfor ikke kultur kun som kunstnerisk særegenhed, kun som antropologisk bredde. eller kun som den fjerde søjle (som for FN) for bæredygtigheden.
Vi ser kultur som den bevægelse, der lægger sig mellem skabelsens/kreativitetens rå kraft og disciplinerne og institutionerne der vil suge af skabelsen og bestemme over den. Der er brug for den her slags kultur, fordi der er brug for at skabe forbindelser mellem afdelinger, fag, forvaltninger, byer, folk, discipliner osv, hvis vi skal gøre os en forhåbing om at overleve det kommende århundrede. Jorden skal nok klare sig, men vi har stadig muligheden for at afgøre om vi vil være med i dens fremtid.
Det betyder at alle kan arbejde med kultur, det kræver bare en radikal åbenhed og en hengivelse til skabende refleksion. Over vores egen færd i verden og over alt det andet vi rører ved og berøres af.
Bæredygtighed (eller bærekraft, som vi foretrækker at sige) handler om mødet mellem det inderste nu og den yderste fremtid. Om at spørge os selv hvorfor vi er her lige nu og hvad det betyder for os, hvordan vi hænger sammen med hinanden og med verden. Hvad alle tingene vil os – og hvordan verden ser ud fra den fremtid, der taler for sig selv og ikke for alle vore eget begærs blændværker.
Hvordan så? Vi tror på den dybe refleksion i alle ender og leder, ikke for at blive hængende i en uproduktiv sump, men for at kune fremme en kreativitet der fortjener sit navn. Så det indskriver vi os til hver dag, hver nat og i hver en kropstanke.
Aktionsforskning/-filosofi, Multiplatformsforlag, Interventioner i kulturbyer, Lederskabsrefleksioner, skriverier, workshops, sommerskolen ASSiST osv.
FRA AUGUST 2011 SKER DER STRUKTURÆNDRINGER I CULTURA21 NORDIC. MERE HEROM SENERE.






